Initiatives of Change

Tillid på tværs

København er så heldig at få besøg af en imam og en præst fra Nigeria 25.-27. marts 2011. Det er to mænd, som har været i væbnet konflikt med hinanden og hinandens folkeslag – præsten har mistet sin højre hånd i konflikten og imamen flere slægtninge.


Nu arbejder de sammen for at skabe samarbejde trods uenigheder.   Imamen, Ashafa, og præsten, James, er levende eksempler på, at det er muligt at leve sammen, samarbejde, lære af hinanden og le sammen, selvom man ikke kan nå til enighed om alle punkter i tilværelsen – ikke engang alle de væsentlige punkter.


I Danmark har vi de senere år oplevet en polarisering af folk med forskellige meninger om, hvordan tingene hænger sammen. Det har skabt fordomme og en samtaleform, hvor vi ofte taler om ”os” og ”dem” i stedet for ”alle os, der bor i Danmark”.


Præsten og imamen har oplevet ekstremer, hvor de fandt ud af, at de blev nødt til at lære at leve side om side, hvis myrderierne skulle ophøre.


I København har vi muligheden for at lære af dem i vores meget mindre anspændte situation.


Vil du være med?

Vi inviterer alle, der ønsker at skabe en god fælles fremtid i Danmark, på tværs af forskelle, til at være med til at få imamen og præsten til at nå ud til flest mulige mennesker, mens de er i Danmark.


Gerne mennesker, der ikke har samme holdninger i deres hverdag, men gerne skulle kunne leve godt sammen.  



Kontaktpersoner:

Se filmtrailer
Folder dansk